Vores historie

Hos os finder du møbler af høj kvalitet, og du bliver ligeledes mødt med en service i særklasse. Vi har været i branchen i mere end 35 år. Derfor er vi yderst passionerede omkring dét at producere og forhandle møbler, der emmer af høj komfort, godt håndværk og funktionel stil.  

Mere end 35 års erfaring

Tilbage i 1987 blev Reick Kontormøbler dannet af Christian Frisk på Tværmarksvej 4 i Højer nær Vadehavet. Christian havde, og har stadig, en passion for møbler

og det gode håndværk. De første opgaver var fremstilling af små computerborde og skrivemaskineborde, da computeren havde gjort sit indtog og

begyndte at blive allemandseje. Virksomheden tog hurtigt fart og pladsen blev trang, hvilket krævede nye rammer. Kerneproduktet var stadig computerborde,

mens brevordnerkarrusellen også blev opfundet og solgt til kunder i Danmark og eksporteret til dele af Europa. I 1994 blev der bygget et nyt industrihus på

Østermarkvej 10 til produktion, lager og administration. Det er siden blevet udvidet yderligere og i dag er der ca. 2.200 m2 lokaler til rådighed.

Den 1. januar 1996 blev Reick Kontormøbler omdannet til Reick Møbler A/S, som også er vores navn i dag.

 

Reick Møbler i dag

Idégrundlaget er stadigt det samme, og vi lægger stor vægt på funktionelle kvalitetsmøbler, der lever op til nutidens krav om dynamisk ergonomi i et flot design.

Vores produktprogram er blevet væsentligt udvidet og består i dag af en kombination af egne produkter og produkter fra nogle af Nordens førende møbelproducenter.

Det gør os til totalleverandør til kontorer, mødefaciliteter, kantiner, loungeområder, skoler, biblioteker og meget mere. Vi har i dag produktion i Højer, samt møbeludstilling

og salg i Rødekro og Esbjerg. 

 

I det sydlige Jylland leverer vi dagligt med vore egne professionelle montører, som bærer ind, sætter på plads og sørger for at alt er i orden.

Alt er færdigsamlet og klar til brug, når vi kommer. Det betyder for jer som kunde, at vi er mindst muligt til gene, og at I hurtigt kan fortsætte jeres normale gøremål.

Når vi kører igen, tager vi naturligvis også emballagen med retur.

 

Fra og med 1. januar 2023 er Reick Møbler en del af Kontor Syd A/S, men navnet lever videre, med samme høje fokus på kvalitet og service.

Skræddersyede specialløsninger

Hos Reick Møbler har vi produceret, leveret og indrettet mange spændende miljøer i mere en 35 år. Udover vores standardsortiment, som vi laver efter mål, skræddersyer vi

specialløsninger nemt, da vi har produktion og designkompetencer under samme tag. Med et bredt materialevalg former vi møbler fra vores specialproduktion til fordelagtige

priser. Møblerne fremstiller vi i en kombination af moderne produktion og traditionelt snedkerhåndværk. Computerstyrede CNC-maskiner m.m., gør vores produktion yderst

effektiv, og hvad der før i tiden var meget kostbar, laver vi nemt og til gode priser. Har du en indretningsopgave, stor eller lille, skal du være velkommen.

Vi elsker en udfordring!

Se bl.a. hvordan arkitekt Sarah Philip fik produceret et højbord til hurtige møder, hvis form var inspireret af kundens (Damm Cellular Systems i Sønderborg) celleformede logo 

 

Fotograf: Bjørn Sørensen